Stop 6 Hallen

Bussen kører herfra 22 og 52. Første gang kl. 15:52 og sidste gang kl. 21:52.

Jyderup Hallen - en hal for alle fyldt med aktiviteter og liv

16:00 - 22:00 i hallens cafeteria:
Kik ind, få en kop kaffe,  mød repræsentanter fra bestyrelsen og hør om, hvordan det er at være frivillig i hallen

Du kan bestille og nyde en lækker ”to-go-boks” med pastasalat, kyllingefrikadeller og hjemmebagt brød lavet af hallens frivillige ved senest søndag den 18.08.24, at indbetale 40 kr. pr. boks, på mobil-pay 42275 (skriv navn og antal i tekstfeltet) - så er boksen/e klar til dig, når du kommer.

Se programmet for aktiviteter i og omkring hallen nedenfor - og klik eventuelt på overskrifterne for at komme videre til de enkelte foreningers programmer:

Børnehuset Galaxen

16:00 - 18:00: Åbent hus som børnene har pyntet til denne særlige dag.

  • Kom med rundt og se Galaxens mange muligheder for leg og udvikling. .
  • I vil have mulighed for at smage et udvalg af den dejlige mad, som børnene får serveret hver dag
  • Vi tænder op på bålpladsen og serverer kaffe og te.
  • Børnene kan blive ansigtsmalet
  • Der er sat en motorikbane op til de børn der kommer på besøg.
  • Personalet vil være til stede så man kan stille alle de mange spørgsmål der måtte komme om Galaxen.
  • Kom og mød os – vi glæder os til at se så mange som muligt.

Ældre sagen

16:00 - 22:00 Udendørs:
Kom og spil sammen erfarne spillere på vores petanquebane. Du kan også blive kørt i Rickshaw ned til byen.

16:00- 22:00 I det store mødelokale har vi sat vores bordtennisborde op, hvor du også kan spille med. Vi fortæller også om vores mange andre aktiviteter.

Jyderup Bridgeklub og Torsdagsbridge

16:00 - 22:00 I det lille mødelokale:
Kig forbi og hør lidt om, hvorfor bridge er så spændende - hver gang. 

Vi sidder ved to spilleborde, hvor medlemmer fra de to klubber gerne vil fortælle om bridge ved det ene bord, mens der er mulighed for selv at prøve spillet ved det andet bord. 

Jyderup Net

16:00-22.00 Ved indgangen fra parkeringspladsen:
Hver time tager vi følgende emner op
:00 Historien om Jyderup.net - fra få tv kanaler til en komplet informationsplatform
:10 Hvad er hybrid-fibernet?
:20 Internet med sikkerhed og god rækkevidde
:30 Valgfrihed på alle hylder fra 285 kr.
:40 Byg din egen Streaming- og tv pakke sammen med os
:50 Når der er problemer med forsyningen - hvad skal jeg være opmærksom på?

Jyderup Foreningsfitness

16:00 - 22:00 I egne lokaler i hallen:

Mulighed for at prøve vores Indoor cycling og styrketræning.

Det er også muligt at få en vejning på vores Tanita vægt, den kan fortælle om din biologiske alder m.m.

Jyderup Rulleskøjteklub

16:00 - 22:00 I 1/3 af den store hal mod fitness:

I klubben kan du blive udfordret og blive dygtig til at stå på rulleskøjter. Vi vil gerne have DIG med på holdet, så kom forbi og prøv et par rulleskøjter.

16:45 - 17:15: Opvisning

17:45 - 18:15: Opvisning

19:30 - 20:00: Opvisning

Jyderup Farmers (Floorball)

16:00 - 22:00 I 1/3 midten af den store hal:

Jyderup Farmers inviterer alle uanset køn, alder og erfaring med på gulvet til en gang floorball. Vi har alt, der skal bruges, så du skal bare møde op, gerne med et par indendørs sko. 

Lær at lave trækskud, slagskud og se, hvor mange point du kan score på Bobby. Hvis vi er nok laver vi selvfølgelig en lille kamp.

Jyderup Håndboldklub

16:00 - 22:00 I 1/3 af den store hal mod cafeteriet:
Håndbold for sjov og for alle

Jyderup Gymnastik

16:00 - 18:00 I Springsalen/Den lille sal:
Alle springredskaber er fremme - kom og prøv ganske frit.

16:00 - 22:00 I spejlsalen/salen på 1. sal:
Hvad er Zumba og Smart træning? Kom og prøv

16:00 - 22:00 I forhallen/cafeteriet:
Vi har en stand, hvor et bestyrelsesmedlem vil svare på spørgsmål, hjælpe med tilmelding og med salg af gymnastiktøj til børn.

Jyderup Badmintonklub

18:00 - 22:00 i Springsalen/Den lille sal:
Badmintonnettene er oppe- kom og prøv

 

Jyderup kulturnat 2024