Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder - VAK

Teglværksvej 22

Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder er en række værksteder for skabende billedkunstnere, designere og arkitekter. 170 fagfolk bruger værkstederne til at udforske, udvikle, eksperimentere og producere kunstværker og unika objekter. Kunstnere fra flere generationer og kunstretninger arbejder side om side i de foreningsdrevne værksteder og løser her de opgaver, som de ikke kan håndtere i egne atelierer.

På kulturnatten er kunstværkstederne åbne fra 16 til 22, og vi vil fortælle om de forskellige teknikker kunstnerne har adgang til. Det drejer sig både om klassiske håndværk som gips-arbejde, bronze-, aluminiums- og glasstøbning og digitale værktøjer som 3D-scan, -fræs og -print.

Klokken 17 og 19 vil en medarbejder holde et oplæg på ca. 20 minutter om VAKs visioner for fremtiden og om det bygge- og  udviklingsprojekt, som vi har i gang.

Jyderup kulturnat 2024