Jyderup skole

Holbækvej 108

På Jyderup skole åbner vi dørene og byder velkommen indenfor fra kl. 16 – 21 Koncert og workshop kl. 17.00, se senere.

Kom og vær med til at fejre kreativitet og mangfoldighed hos os!

Udstillinger, legepatrulje, genbrugsshop, musikalsk workshop, fællesskabet – en kunstinstallation og cafehygge

Program
Velkommen i vores “information” ved hovedindgangen. Der kan du møde vores kulturcrew og få udleveret et kort over skolens aktiviteter, og vælge hvad du vil opleve først.

  • Du kan fx starte med at se vores børnehaveklasse elevers selvportrætter, måske du kan gætte hvem der er hvem?
  • I 1. klassernes lokaler, kan du se udstillingen “Jyderup i billeder”, og i 3. klasse, kan du lade dig inspirere af dansk billedkunst og lade dig inspirere til selv at komponere et sommer-haiku-digt.
  • Du kan slentre hen på kantinegangen, hvor du kan beundre “det kreative blomsterværksted”s udstilling i vinduerne ud mod skolehaven, som du så kan blive vist rundt i.  Du kan også bage dig et snobrød, ved bålet, hvis du trænger til en pause fra livets stress og jag og bare vil sidde at stirre ind i gløderne en stund.
  • Således genopfrisket kan du nu deltage i legepatruljens sjove og inkluderende aktiviteter oppe ved multibanen og i Æblehaven
  • Nu hvor du har mudder og græs på tøjet og lugter af røg, så er det oplagt at besøge vores upcycling, - og genbrugs-shop, hvor du kan købe dig et nyt outfit, eller noget andet, fuldstændig fantastisk, som du slet ikke vidste, at du ikke kunne leve uden.
  • Shopping er hårdt, og vores restaurant tilbyder mad og drikke, i hyggelige omgivelser, at styrke sig på.
  • Nu mæt og med dit nye “genbrugs-guld” i tasken, kan du besøge håndarbejdslokalet, hvor du finder udstillingen med “statement-broderier”.
  • Kl. 17.00: Du kan opleve vores musikholds sommerkoncert, hvor det er tilladt at kaste blomster og chokolade til de optrædende. Du kan selv prøve kræfter i en lille musikalsk workshop under ledelse af dygtige Kathrine fra kulturskolen. Her vil du få bevæget både krop, stemme og lattermusklerne.
  • Således, i opløftet tilstand, kan du besøge 6. årgangs udstilling af “fællesskabe”. Et projekt de har arbejdet på sammen med huskunstnerne Charlotte Bergman Johansen og Kajsa Kvaale, et projekt støttet af statens kunstfond. Her kan du selv være med til at sætte dit personlige præg på det “store fællesskab”. Begge kunstnere står klar til at vejlede og hjælpe.
  • Nu hvor du sprudler af inspireret kreativitet, har du mulighed for at teste om det vi kunne hjælpe dig i en presset situation, for 8. klasse har konstrueret et escaperoom hvor du kan få testet dine problemløsningsevner, og ultimativt både overleve, slippe ud OG få dit navn på Scoreboardet.

Det KAN da kun blive en fantastisk aften! Velkommen

Læs mere om os

Se vores hjemmeside

 

Jyderup kulturnat 2024