Floorball klubben Jyderup Farmers

Til hverdag har vi hele det store halgulv til rådighed, på kulturnatten deler vi dog halgulvet med to andre foreninger.

Kulturnattens aktiviteter

16.00- 22.00:  Jyderup Farmers inviterer alle uanset køn, alder og erfaring med på gulvet til en gang floorball. Vi har alt, der skal bruges, så du skal bare møde op, gerne med et par indendørs sko. 

Lær at lave trækskud, slagskud og se, hvor mange point du kan score på Bobby. Hvis vi er nok laver vi selvfølgelig en lille kamp.

Se også alle de andre fede aktiviteter der findes i hallen - og spis og drik i cafeteriet. 

Lidt om klubben
Vi kan desværre ikke tilbyde børne/ungdomshold, men alle er velkommen til at komme og prøve den sjove sport på kulturnatten.
Både Farmers damer og herre træner sammen hver torsdag 19.30-21.00 og det gør vi året rundt. Vi har spillere i alderen 18-60 år, nogle har spillet i et par måneder og andre i 20 år, der er med andre ord plads til alle, uanset forudsætninger. 
I vinterhalvåret spiller herrerne med i Floorball Danmarks turnering, som et af de eneste hold på Vestsjælland. Her spiller vi mod Dragons, Son of Hothouse, Politiet og andre klubber på Sjælland. 
Kom og prøv en klub, hvor sved på panden er lige så vigtigt som hygge, og sådan har det været i næsten 30 år.

Læs mere om os


Se vores Facebookside

Jyderup kulturnat 2024