Jyderup Musikforening er en frivillig forening, på 105 år etableret i September 1919. Der er en bestyrelse bestående af 9 personer. Musikforeningen har til formål, at afholde kulturelle og musikalske arrangementer samt udbrede kendskabet til musikkens mange genre, for alle i alle aldre og køn.

Jyderup Sangkor er på scenen i Skarridsøsalen fra 16 til 18, men vi vil også være i salen fra kl. 16, hvor vi er til rådighed for alle, som ville høre mere om musikforeningen i Jyderup. Baren er åben, hvor der kan købes lidt til at slukke tørsten. Så kom endelig forbi, vi glæder os til at tale med dig.

Fra kl. 18 er baren fortsat åben og på scenen præsenterer vi følgende:

18 - 19: DJ Nørrelykke

19 - 22: Between The Machine

Vi er glade for at kunne dele nyheden om, at Between The Machine spiller live på kulturnatten, og vi håber, I vil være med til en fantastisk aften fyldt med god musik og fællessang.

Vi har sammensat en setliste med en masse sange, som I kan synge med på. Der er alt fra de udødelige klassikere af Gasolin´ og Kim Larsen til de nyeste hits fra Ed Sheeran og Bryan Adams. Selvfølgelig har vi også et par af vores egne sange med, som vi glæder os til at dele med jer.

Tag vennerne med, og gør jer klar til en uforglemmelig aften med masser af musik, sjov og god stemning. Vi glæder os til at se jer og håber, I vil hjælpe med at sprede ordet ved at like og dele begivenheden.

Musikalske hilsner
Between The Machine

Jyderup kulturnat 2024