Skovenes historie i Danmark. Da klimaet efter sidste istid blev varmt nok, indvandrede skoven, og i jægerstenalderen for ca 7.000 år siden var landet dækket af urskov. Helt frem til og med bronzealderen var de indre dele af Sjælland dækket af storskoven og tyndt befolket eller ubeboede. Op gennem jernalder og vikingetid steg befolkningstallet, og der blev ryddet lysninger til marker. Her opstod de fleste af de landsbyer, vi kender i dag. I Topshøj Skov ses endnu store stenbunker fra jernalderbondens marker, der nu atter er skov, mens rydninger omkring Borød og Stenstrup er bevaret og giver et godt indtryk af de tidlige landsbyer, som rydninger i skoven.

I slutningen af 1700-tallet var skovenes tilstand meget ringe på grund af rovdrift på træ. Skovene fornyede ikke sig selv, da kreaturer græssede opvækstcn ned. Desuden satte man også svin på olden. I 1805 gennemførtes en fredskovsforordning, som havde til formål at øge skovområdeme. Husdyrcne skulle indhegnes, og stendiger blev anlagt til værn for de anlagte skove. Den skarpe grænse mellem skov og åbent land opstod og blev til det skovbryn, vi kender i dag.

Jydrupstien passerer mange af disse stendiger. De er hjemsted for mange dyr og planter. Alle sten- og jorddiger er nu fredet.

Skovtyper stien passerer

Ellesumpen som stien krydser øst for Skarresø, er en gammel skovtype. Rød-el er et af de få skovtræer, der kan tåle at stå med “fødderne” i vand. Ellesumpen er kendt for de tueformede "trunter", som dannes, når gamle stubbe og rødder skyder påny. I den fugtigt og næringsrige bund, ses ofte tuer af star og kraftigt duftende vandmynte.

Egeskoven. Egen er et af vores ældste skovtræ- er, og det kan blive meget gammelt. Egeskoven er nok den lyseste af vore skovtyper. Skovbunden er derfor meget frodig med buske og en rig urteflora.

Bøgeskoven. Bøgen er vort nationaltræ. Det er også vores yngste, naturligt forekommende skovtræ. Urteme i skovbundcn har næsten alle løg, rodknolde og -stænglcr med oplagret næring. De han derfor blomstre tidligt om foråret, inden bøgen springer ud og lægger skovbunden i skygge. Hen på sommeren bliver bøgeskoven mørk, og kun få planter trives under bøgene.

Nåleskoven. Rødgranen blev indført omk. 1730, og blev hurtigt meget anvendt som skovtræ. Senere blev andre nåletræer hentet hertil fra fjerne lande. Granskoven er for mørk til bundvegetation af nogen betydning. Spurvehøgen synes godt om nåleskoven. Den bygger sin rede i unge graner.