Hvideslægten. Ved middelalderens begyndelse sad Hvideslægten med meget store jordbesiddelser i Vestsjælland. De byggede kirker og borge, og de var kongens venner og tro våbenfæller. 1 1140 anlagde de Sorø Kloster og skænkede det masser af jord. Til gengæld blev de begravet tæt ved højalteret i Sorø Klosterkirke blandt konger og dronninger.
Sorø Kloster var takket være Hvideslægtens gaver blevet områdets største jordbesidder i middelalderen. Udover 625 bøndergårde ejede det også flere kirker. Klosteret blev nedlagt efter reformationen og har siden været skole.
Sognekirkerne, undtagen Holmstrup og Kindertofte, blev alle påbegyndt i 1100-tallet som små romanske kampestensbygninger bestående af apsis, kor og skib. Stenene til sokkel og hjørner var groft tilhuggcde marksten, mens de små vinduer og døre ofte var indrammet af frådsten. De havde bræddeloft og tag af træspån.
Omkring 1350 blev trælofterne afløst af murede hvæIvvinger og senere blev tårn, våbenhus, kapel og sakristi bygget til. Den typiske landsbykirke er altså resultat af 900 års tilbygninger og ombygninger, og ikke to er ens.

Kalkmalerier. Sognene har flittigt ladet kirkerne male med bibelske motiver, så også de, der ikke kunne læse eller forstå latin, fik noget ud af et kirkebesøg. Ved reformationen blev de fleste malerier kalket over, hvilket har været med til at bevare dem.

Helligkilder Kirkerne blev ofte anlagt ved en hedensk helligdom f.eks. en kilde. Mens mange andre helligdomme blev ødelagt, blev nogle af kilderne adopteret af kirken, og fik tilmed en skytshelgen. Større markeder opstod ved kilderne og mange valfartede hertil. Holmstrup kirke ved Sct. Sørens kilde er et godt eksempel på dette.