De første bopladser for 10.000 til 12.000 år siden. Jægerstenalderens mennesker boede for det meste langs kysteme, med een stor undta- gelse, nemlig jægerne i Åmosen (10, kort 8. 5). I Amosens tørvelag er fundet over 100 bopladser, og de spænder over et tidsrum på mere end 4.000 år. Bopladserne har givet navn tit flere stenalderkulturer. Fund af knogler fra havfugle og sæler viser, at man også drev jagt ved kysterne noget af året. En del af Åmosen ved Bodal er fredet for at sikre de store arkæologiske værdier, som mosen rummer netop der.

Storstensgravene. Fra bondestenalderen stam mer de mange stendysser. Vi opfatter dem ofte som nationalsymboler, men de kendes også fra det meste af Europa, Afrika og Indien. Dysser er fællesgrave. Det, vi ser i dag, et kun resterne af de imponerende gravanlæg ofte placeret meget tydeligt i landskabet. Måske var de også magtsymboler.

Runddysse ved Reerslev

Mens runddyssen har været fællesgrav for en enkelt familie, er langdyssen flere familiers gravsteder omsluttet af en fælles jordhøj og mur af randsten. Med jættestueme kulminerer bondestenalderens arkitektur. Den enkelte jættestue har været benyttet over lang tid og kan indeholde rester af ovcr 100 døde. Området syd for Skarresø, omkring Conradineslyst og ved Grøfte  har været særligt tæt beboet.